|
|
 |
Beskrivelse
Hey'di Stenlim er en grå, cementbaseret, plastforstærket klæbemørtel i pulverform, som blandet med vand hærder til en vandfast og frostsikker limfuge med meget høj vedhæftningsevne.
Anvendelsesområder
Hey'di Stenlim benyttes til limning og fugning af beton- og natursten, fugning af betonelementer og udbedring af beton. Hey'di Stenlim kan benyttes på underlag af asfalt, puds og beton. Normal lagtykkelse er 3-20 mm, større reparationer skal udføres i flere lag. Hey'di Stenlim kan tilsættes sand, op til 50% af tørvægten (0-2 mm). Temperaturen skal være over 0ºC.
Forbehandling af underlaget
Fladen skal være fri for løse partikler, støv, fedt m.m. Cementslam på overfladen bør fjernes mekanisk. Sugende underlag, så som beton og puds, grundes med Hey'di KZ blandet med vand i forholdet 1:2. Asfalt grundes med en tyndgrunding bestående af Hey'di Stenlim tilsat en væskeblanding af Hey'di KZ og vand i forholdet 1:1. Tyndgrundingen skal have en konsistens som vælling, og den efterfølgende limning skal udføres ”vådt i vådt”, dvs. før tyndgrundingen er afbundet.
Opblanding
Hæld først vand i blandebeholderen, ca. 4 liter til 25 kg Hey'di Stenlim. Opblanding foretages med boremaskine med universalmixer, større mængder med tvangs- eller almindelig mørtelblander. Blandingstid mindst 3 minutter til massen er uden klumper. Lad fliselimen stå i ca. 5 minutter, rør den op igen og juster evt. med lidt vand, til massen har den ønskede konsistens. Bland kun den mængde masse, som forbruges i løbet af 45 minutter.
Anvendelse - Limning af sten og fliser
Massen hældes ud og justeres med stålbræt, retholt el.lign. Kontaktfladen på stenene/fliserne tyndgrundes med en vælling bestående af Hey'di Stenlim og Hey'di KZ grunder som beskrevet under forbehandling. Flisen/stenen trykkes ned i massen, så denne flyder op langs siderne. Det er vigtigt, at hele kontaktfladen dækkes med mørtel. Hvis underlaget er ujævnt, benyttes en mere fast konsistens.
Anvendelse - Fugning
Til fugning benyttes en flydende konsistens. Til fuger over 20 mm i bredden tilsættes 50 vægtprocent tørret sand 0-2 mm. Konsistensen tilpasses fugens udformning og densitet. Ved fugning af vejkantsten anbefales det at lade hver fjerde eller femte fuge være åben på grund af ekspansion.
Anvendelse - Udbedring
Mørtlen jævnes ud med bræt eller murske i tykkelser mellem 3-20 mm. Ved tykkere lag udlægges Hey'di Stenlim i flere lag, og der grundes mellem lagene. Redskaber rengøres med vand.
Tørretid (ved +20ºC)
Masse, som er begyndt at størkne, kan ikke anvendes. Massen hærder i løbet af nogle timer, også ved lave temperaturer, helt ned til 0ºC. Hvis vejret er tørt og varmt, bør der eftervandes.
Forbrug
2 kg Hey'di Stenlim giver ca. 1 liter masse.
Opbevaring
Opbevares tørt. Bedste brugsegenskaber inden 2 år fra produktionsdato.
Emballage
15 kilo sæk.
Last ned
» Produktinfo ark (pdf)
|
|
|
|
|
|
Kontakt oss
Hey'di AS
Tretjerndalsveien 68 , 2016 Frogner, Sørum
Pb 13, 2016 Frogner, Norway
Telefon: (+47) 63 86 88 00
Faks: (+47) 63 86 88 01
E-post: heydi@heydi.no
Produktene fås kjøpt hos BAUHAUS Ishøj.
Industridalen 7-9
DK-2635 Ishøj
Telefon: (+45) 43 56 62 00
» Se kart her
|
|
|