|
|
 |
Beskrivelse - Anvendelsesområder
Hey'di Rapid EX er en hurtigt hærdende, ekspanderende tørmørtel på cementbasis til forankring og faststøbning af metalgenstande i beton og fjeld samt til understøbning af maskiner, skinner, søjler m.m. Udstøbt masse kan belastes efter kort tid og opnår en meget høj trykstyrke.
Forbehandling
Fladen skal være fri for løse partikler, støv, fedt m.m. Sugende flader skal forvandes, gerne flere gange, men undgå vandfilm på overfladen. Meget glat beton kan grundes med Hey'di KZ grunder.
Opblanding - Anvendelse
Hey'di Rapid EX blandes med rent, koldt vand, 0,5 liter til 5 kg mørtel. Små mængder kan røres op i hånden, til større mængder bør der benyttes et piskeris monteret på en boremaskine eller en universalmixer. Blandingstid 2-4 minutter til massen er letflydende og uden klumper.
Efter opblanding kan massen forarbejdes i 10-20 minutter, afhængig af temperaturen. Udstøbt masse skal beskyttes mod direkte sol. Redskaber rengøres med vand.
Anvendelse - Forankring
Massen hældes direkte fra spanden. Tolerancen mellem hullets kant og genstanden bør være på mellem 20 og 60 mm, dvs. huldiameteren kan være på mellem 40 og 120 mm plus indstøbningsgenstanden.
Anvendelse - Understøbning
Ved understøbning af mindre bygningsdele hældes massen direkte fra spanden. Hæld fra en side, og massen vil flyde helt ud. Større arbejder udføres bedst ved at pumpe massen ud. Hvis der benyttes form, skal denne gøres helt tæt og have lidt overhøjde pga. massens ekspansion. Hvis der benyttes træmaterialer til formen, skal der forvandes grundigt. Formen kan eventuelt grundes med ufortyndet Hey'di KZ grunder.
Hey'di Rapid EX anvendes til understøbningsarbejde i tykkelser 15-80 mm.
Vinterarbejde
Hey'di Rapid EX kan benyttes ved kuldegrader, hvis underlaget forvarmes, der benyttes lunkent blandevand og massen tildækkes til umiddelbart efter. Ved temperaturer under -15°C bør der tilføres varme i mindst 1 time.
Hærdningstid - Tørretid
Efter 1 time ved +20°C er trykstyrken så høj, at støbemassen kan belastes. (6N/mm²)
Forbrug
5 kg Hey'di Rapid EX giver ca. 2,5 liter masse.
Opbevaring
Opbevares tørt. Bør anvendes senest et år efter produktionsdatoen.
Emballage
5 kg pose
Last ned
» Produktinfo ark (pdf)
» Sikkerhetsdatablad (pdf)
|
|
|
|
|
|
Kontakt oss
Hey'di AS
Tretjerndalsveien 68 , 2016 Frogner, Sørum
Pb 13, 2016 Frogner, Norway
Telefon: (+47) 63 86 88 00
Faks: (+47) 63 86 88 01
E-post: heydi@heydi.no
Produktene fås kjøpt hos BAUHAUS Ishøj.
Industridalen 7-9
DK-2635 Ishøj
Telefon: (+45) 43 56 62 00
» Se kart her
|
|
|